Engelske spillere i Arsenal

Diskussion om klubben og generelt alt der vedrører eller omhandler Arsenal FC. Her er der lagt op til den mere seriøse debat om Arsenal FC.

Moderator: admin

Post Reply
Kejser
Normal Bruger
Posts: 3287
Joined: 12. May. 2012 13:04
Location: Østerbro

Engelske spillere i Arsenal

Post by Kejser » 26. Mar. 2015 15:16

For ikke så lang tid siden annoncerede Arsenal FC nye kontrakter til 5 engelske spillere og en waliser.
Budskabet var, at man fremover ville satse på en kerne af engelske spillere, som skulle skabe kulturen og tilhørsforhold til Arsenal. Jeg antager, at man søgte at kopiere Uniteds model under Ferguson, som altid var båret af en del engelske spillere.

Umiddelbart efter fulgte Ramseys vanvidssæson, der gjorde, at budskabet blev købt i bred forstand af fans.

I dag ser billedet dog mere broget ud.

Wilsheres fremtid ser efterhånden i hvert fald usikker ud. Skader og manglende modenhed/udvikling reducerer ham efterhånden til fyld i truppen. Transfertråden indeholder en længere diskussion om selvsamme.
Jenkinson er allerede sendt til West Ham og med Bellerins rise to the stars, ser det ikke ud til, at der er en fremtid for ham i Arsenal.
Gibbs er der efterhånden også en del klager over. En del folk mener ikke, at han har udviklet sig, som man havde forventet eller håbet på. Jeg tror, der er en udbredt mening om, at man kunne forbedre venstrebacken ift både Monreal og Gibbs. Og med Monreals seneste form virker det mere oplagt at lade ham være andenviolin end Gibbs.
Så er der Walcott, som igen ser ud til at være særdeles svær at overbevise om en ny kontrakt, og med Alexis' ankomst og Oxlades udvikling, er der heller ikke samme afhængighed af Walcotts dybdeløb som tidligere. Han er nok det mest sandsynlige farvel til sommer (undtaget Jenks, som vel allerede er væk).

Ramsey forblændede os alle i sidste sæson, men niveauet i denne sæson har ikke kunne følge med, og samtidig fortsætter han med at være skadet alt for ofte. Jeg tror ikke, at vi er på vej til at sige farvel til ham, men den helt centrale rolle på holdet, som sidste sæson skabte forventninger om, er efterhånden svær at se.

Slutteligt er der Oxlade, som efter min mening har udviklet sig fint, og han er formentligt også den, man pt ser den største fremtid i (andre vil nok stadig pege på Ramsey). Desværre lider Oxlade også af alt for mange skader.

Man kan være uenig i analysen/pointerne omkring de enkelte spillere ovenfor, men alt i alt er det svært at komme udenom, at udviklingen ikke har været som håbet for vores engelske kerne på holdet.

Men er det overhovedet noget, vi bør efterstræbe? Betyder det noget for jer, at spillerne er engelske? Og tror I, at en engelsk kerne bidrager med noget positivt, som udenlandske spillere ikke kan give?

Personligt må jeg erkende, at det romantiske forhold til engelske spillere er svært for mig at skabe. Det hænger nok sammen med måden, hvorpå man er fan af holdet. Man er jo selv en udlænding, og derfor er det imo en lidt påtaget engelsk patriotisme, hvis man forventer, at holdets spillere skal være fra lokalområdet.
Og hele annonceringen af den britiske kerne på holdet, så jeg ærlig talt som lidt af et marketingsstunt. Det er i hvert fald ikke sammenhængende med klubbens politik på området, siden Wenger tog over.
Argumentet om det kulturskabende kan jeg dog til dels godt følge. Særligt da vi havde problemer med spillere, der efterlod os i stikken, tænkte man nogle gange, at det nok delvist hang sammen med, at de intet forhold i udgangspunktet havde til klubben. Omvendt er Cole nok den værste af alle sagerne med spillere, der er faldet klubben i ryggen.

Hvad tænker I?
Og jeg beder jer om at forholde jer til helheden i indlægget og ikke enkelte vurderinger af spillere (med mindre I er helt uenige i alle vurderinger).

Indlægget er skrevet med udgangspunkt i denne udmærkede blog af Gunnerblog: http://bet.unibet.co.uk/football/premie ... ive-summer
"Arsene Wenger, we want you to stay" - Burnley- og Leicesterfans.

User avatar
Crippers
Normal Bruger
Posts: 263
Joined: 10. May. 2012 9:58
Location: Amager

Re: Engelske spillere i Arsenal

Post by Crippers » 26. Mar. 2015 17:11

Jeg tror man skal passe på med lave en individuel vurdering af hvert enkelte spiller, og derefter lave en konklusion. Der kan slet ikke være tvivl om, at udvikling af engelske spillere og specifikt egne talenter er et punkt, som vil få langt mere fokus over de næste år. I øjeblikket ser vi hvordan specielt tysk fodbold høster resultater på baggrund af et succesfuldt talentprogram. I England har de tværtimod sovet i timen, hvilket udover et elendigt engelsk landshold har haft den betydning for engelske klubber, at de ikke har kunne finde tilstrækkeligt med talenter indenfor landet grænser. Dette har isoleret set ikke været et problem for klubberne, idet at de mange penge i engelsk fodbold har gjort det muligt, at hente profiler andetsteds i stedet, men det kan udvikle sig til et problem for mange klubber i fremtiden grundet FFP og ændring af regler vedr. antal af homegrown spillere.

Om vores nuværende kerne af engelske spillere alle holder niveau og er at finde i klubben om 1 år er meget tvivlsomt, men det også en langsommelig proces, som desværre ikke giver hurtige resultater, men er helt sikker på, at der ikke er tale om et marketingstunt.

User avatar
Alansmith
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5196
Joined: 15. May. 2010 10:08

Re: Engelske spillere i Arsenal

Post by Alansmith » 27. Mar. 2015 6:57

Hvis FA's forslag til strammere regler vedr. hjemmeavlede spillere træder i kraft, så er dette en overflødig diskussion. Så er vi nødt til at holde fast i vores britiske spillere og i en talentopbygning af britiske spillere. Det betyder også, at vi skal afhænde 3-4 af vores ikke-hjemmeavlede spillere.

Bortset fra det er jeg enig i mange af synspunkterne i det indledende oplæg.
Klik for at tjekke ventetiden: Farvel Arsene Wenger

User avatar
levinas
Arsenal Danmark medlem
Posts: 3901
Joined: 4. Mar. 2011 9:47
Location: Ashburton Grove

Re: Engelske spillere i Arsenal

Post by levinas » 28. Mar. 2015 20:19

I princippet er det vel fuldstændig ligemeget hvad spillernes nationalitet er. At en given spiller har engelsk nationalitet, gør ham ikke nødvendigvis en bedre fodboldspiller. De forskellige nationaliteters karakteristika er endda blevet udvisket så meget at spillernes nationaliteter i fodboldmæssig forstand er gået hen og blevet en fuldstændig irrelevant faktor. Når det så er sagt så synes jeg det er vigtigt at have en core fra de store landshold. Den engelske core er stadig upcoming (klart når Hodgson er blind på taktikken). Vores tyske core har vundet VM. Og så har vi enkelte spillere på fransk/spansk landshold.

Typisk for de engelske spillere er at de bliver hypet af medier/fans til et så højt niveau at de kun kan skuffe. Wilshere har blandt andet været igennem denne mølle. & af seneste skud på denne stamme kan vel nævnes spillere som Ross Barkley, Harry Kane.

De bedste spillere i PL, er ikke-engelske.
Image

User avatar
Alansmith
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5196
Joined: 15. May. 2010 10:08

Re: Engelske spillere i Arsenal

Post by Alansmith » 3. Apr. 2015 9:21

Her gøres status på den britiske grundstamme. Ikke helt ved siden af, efter min mening. Bl.a. er jeg enig i, at Ox (og Wilshere for den sags skyld) har brug for en fast position for at udvikle sig yderligere. Det er ikke gavnligt, at man bruges så inkonsekvent.

http://www.espnfc.com/club/arsenal/359/ ... e-a-future
Klik for at tjekke ventetiden: Farvel Arsene Wenger

User avatar
Blastino
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5563
Joined: 9. Oct. 2012 18:53
Location: Storkøbenhavn
Contact:

Re: Engelske spillere i Arsenal

Post by Blastino » 3. Apr. 2015 11:50

Jeg er glad for vi har nogle engelske spillere i truppen (inkl. Ramsey), som har potentialet til at komme helt derop. Håber bare at de alle smider skaderne væk.
Image

Post Reply