Sæsonevaluering 2015-16

Diskussion om klubben og generelt alt der vedrører eller omhandler Arsenal FC. Her er der lagt op til den mere seriøse debat om Arsenal FC.

Moderator: admin

Den Gale Magiker
Normal Bruger
Posts: 45
Joined: 1. Apr. 2015 21:22

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Den Gale Magiker » 22. May. 2016 21:16

Ved godt at jeg ikke indgår i de almindelige debattører herinde, men regner også med at give mit besyv med her engang de kommende uger. Har ligesom Blastino noget universitetsarbejde der skal overstås :)

(Og så er det nok også godt at jeg eventuelt har nogle uger til at gennemtænke alle aspekter)

User avatar
Steensen
Arsenal Danmark medlem
Posts: 2137
Joined: 2. Jan. 2012 12:42
Location: Nordsjælland

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Steensen » 23. May. 2016 12:05

Sæsonmål 2015/16
PL: Top 2 + St. Totteringhams Day
CL: 8-delsfinale
FA Cup: Wembley
Capital One Cup: Ingen forventninger

Sæsonmålevaluering 2015/16
PL: Målet blev akkurat indfriet. Vores PL-sæson blev igen ødelagt af en dårlig periode i januar - marts og man kan efterhånden snakke om en regulær tendens. Skader blev også igen et issue, hvor Cazorla, Wilshere, Welbeck, Rosicky og Coquelin alle sad ude i længere perioder. En PL-sæson der alligevel indeholdte et par gode øjeblikke; Sejrene hjemme mod Man Utd & Man City, Welbecks matchvindende mål mod Leicester og sidste runde mod Villa. Sidstnævnte er blot med, da stemingen på stadion var fantastisk i 2. halvleg fordi Spurs blev kørt over på St. James Park. Der er desværre også flere store skuffelser; Afklapsningen mod Southampton, nederlaget på Old Trafford, kampene mod Chelsea og hjemmebanenederlaget mod Swansea. Set i forhold til mine mål før sæsonen, så er det som sådan godkendt, men det er kun grundet Tottenhams absurde kollaps til sidst. I år fik vi endelig smidt Man City & Chelsea ud af kampen og så er det Leicester, der alligevel løber med det - kredit til dem.

CL: Det nye seedningssystem gjorde, at vi pludselig var i 2. lag og dermed fik en noget sværere gruppe end forrige år. Med Bayern Munchen i gruppen er en 2. plads godkendt, men at den først blev sikret til allersidst er alarmerende. Vi var helt væk i de første 2 kampe og fik i sandhed undervurderet Dinamo Zagreb og Olympiakos. I 8-delsfinalen trækker vi Barcelona og ryger forventeligt ud, selvom vores udgangspunkt til returkampen kunne have været bedre, hvis vi havde været skarpere på Emirates.

FA Cup: Vi når "nemt" kvartfinalen efter, at have slået Sunderland, Burnley og Hull ud. En kvartfinale hjemme mod Watford om en kamp på Wembley bør ligge til os, men vi mødte først op til sidste 5 minutter og en Welbeck-reducering var ikke nok. Han brænder iøvrigt en kæmpe chance efterfølgende, men det ændrer ikke på, at det alt i alt har været skuffende fra holdet i denne turnering. Vi havde igen lodtræknings-heldet og kunne godt have mødt United i finalen og hvilken oplevelse det kunne have været.

Capital One Cup: Vi slår Spurs på White Hart Lane i 16-delsfinalen - det giver selvfølgelig pluspoint. Hvem glemmer Flaminis drømmemål? Herefter ryger reserverne lidt ydmygende ud til Sheffield Wednesday med 0 - 3, men det ændrer ikke det store, da mine forventninger ikke var eksisterende.

cnissen
Normal Bruger
Posts: 527
Joined: 3. Sep. 2013 14:03

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by cnissen » 25. May. 2016 15:15

Uhh jeg synes det er udfordrende at opdele evalueringen i punkter - da det hele er flettet så grundit sammen, og i sidste ende handler om min subjektive opfattelse af projektet.

Overall har sæsonen været en skuffelse. Hvorfor har den så været det. Jo primært fordi vi i meget få momenter har spillet som vi plejer. Med fart, bevægelse og flair. Vi har scoret meget få mål. Havde vi spillet fremragende og lavet flere ikoniske første gangs berørings serier udmundende i mål eller præstationer som da vi slog United 3-0, så havde en 2. plads i ligaen og et CL exit til Barca været acceptabelt.

Desværre har der været langt mellem de flotte præstationer. Især siden November.
Der har været rigtigt mange forskellige parametre som i år har skuffet mig. De seneste år som Arsenal fan har føltes som en rejse, hvor vi konstant bevægede os fremad. Vi fik nogle gange nogle ordentlige huk, hvor vi blev bombet tilbage, men det føltes forsat som om vi bevægede os fremad. Holdet blev tilføjet mere kvalitet. Vi fastholdt vores stjerner. VI udviklede os taktisk til at kunne vinde uden mest boldbesiddelse. VI var et hold i udvikling, på vej mod et mål.
Denne sæson føltes på mange måder som kulminationen på denne rejse, og jeg drømte om at den måtte blive et springbræt til endnu mere. Vi skulle være med i kampen om mesterskabet, sådan helt med og være tæt på. Ja helst vinde. Vi skulle længere i CL igen. Vi skulle forsætte vores medalje høst.
Alt denne succes skulle danne grundlag for videre udvikling - en ny rejse.

Desværre er det ikke gået sådan. Vi må have misset en frakørsel, eller på anden måde enten kørt forkert eller i hvertfald taget en omvej.
Lad os håbe det blot er en omvej.

Problemet er jo ikke blot at vi fans bliver fyldt med frustration og stiller spørgsmålstegn om hvorvidt vi nogensinde kommer videre - i hvertfald med nuværende setup.
Omgivelserne har samme spørgsmål, og potentielle spillere samt nuværende stjerner på holdet må stå med de samme spørgsmål. Kommer Arsenal til at vinde noget?

Når vi hører de evige historier om vores penge reserver, bliver jeg helt ked af det. Hvorfor er det vi ikke bruger pengene? Lad os nu bruge de penge. Invester i truppen. Så rammer vi ved siden af med nogle køb, ja sådan er det. Men for hvert år bliver vores reserver mindre værd. Der er et helt vanvittigt inflation i gang i fodbold verdenen. De britiske hold får 58% flere tv-midler de kommende sæsoner og trøje sponsorater vækster også helt vildt i disse år.

Evalueringen af spillere hver især og som samlet trup er omfattende, og det vil jeg ikke kaste mig ud i her. Men jeg vil dog nævne et par begejstringer og skuffelser.
- Først og fremmest var Ozils efterårs sæson magisk. Han viste virkelig sin kvalitet - hvor han også defensivt arbejdede hårdt. Hans defensive arbejde er ikke så flashy (dumt) som Alexis'. Tilgengæld gør han hvad han bliver bedt om. Han dækker konsekvent sit område lige efter aftalerne, og tager også ofte de tunge spurter tilbage når vi bliver fanget ude af balance. Derudover opfører han sig som et forbillede uden for banen - dejligt at vores største stjerne er ansvarlig det passer godt til min opfattelse af klubben.
- Welbecks tilbage kommen til holdet var fantastisk. Vi var som hold blevet totalt læst og det eneste uforudsigelige vi leverede var de få chancer Campell fik for at skabe lidt. Welbeck kom med energi og uselviske løb - og viste virkelig hvor meget man kan tilføre en trup blot ved hårdt arbejde.
- Iwobis indtog på holdet var muligvis det smukkeste vi oplevede i løbet af sæsonen. Han er tydeligvis stadig en ung spiller der hurtigt bliver læst af modstanderne. Men der er bevægelse så kan han noget meget få spillere kan. Uafhængigt af alder.

- Walcott startede sæsonen lovende på toppen, men uden at score. Han lavede et fantastisk mål mod City, men derudover har han været skuffende. Særligt efter sin skades pause har han været et spøgelse på banen - vel at mærke den slags der ikke skræmmer forsvarsspillere. Theos tid bør snart rende ud, med mindre han begynder at score igen. Med Bellerins raids frem i banen, ser det ikke ud til at Wenger fortrækker Walcotts type på kanten - han bør se sig om efter andre muligheder.

-Ox En af de mest spændende og lovende spillere jeg kan huske, med alle de fysiske attributter det moderne spil kræver. Han får dog intet ud af det. Som med for mange af vores spillere så vil de ikke gøre det simple. Når man har Ox accelleration, bør man nogengange bare sparke bolden forbi modstander backen løbe uden om og så smaske et indlæg indover. Bør udlejes for at tanke selvtillid.

- Gnabry Endnu en virkeligt lovende spiller, der intet fik ud af et lejeophold. Når han kom på banen for West Brom, opførte han sig som var han bedre end medspillerne og smed alt for ofte bolden væk.

Generelt Jeg har været skuffet over at manageren ikke i større grad har formået at rotere sin trup, så han holder flere spillere kampklar. Alt for ofte ser vi overbelastningsskader og dernæst skader til erstatnings spillerne fordi de ikke er trænet op til at spille så ofte.
Dertil kommer der et element af at kæmpe for sin plads. Jeg er helt med på at det giver masser af mening at lade spillere blive spillet sammen. Men der skal være konkurrence om pladserne. Gibbs burde have fået flere PL kampe. For alles skyld. Gibbs bliver bedre, Monreal holdes frisk og oppe på tæerne. I stedet har vi et meget klart 1. hold og dernæst et reserve hold. Når Wenger så har roteret har det været mange spillere af gangen. Og 6+ spillere ude af kampform der ikke er sammen spillede, får det altså ikke let mod en modstander der kæmper som hold. Heller ikke fra de lavere rækker i england.
Jeg ville også gerne se de yngre spillere få flere chancer.

Transfers Det har været én stor ulykke. Cech var en fremragende start, som dog mistede sin værdi ved ikke at blive fulgt op. Der burde være hentet en CM og en ST i sommerpausen og at det ikke skete dumper vinduet katastrofalt. Flamini og Arteta burde være afskrevet sidste sommer - det havde forrige sæson vist os.

User avatar
Blastino
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5563
Joined: 9. Oct. 2012 18:53
Location: Storkøbenhavn
Contact:

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Blastino » 1. Jun. 2016 0:45

Premier Leauge sæsonen 2015-2016 sluttede som ingen i mands minde havde gættet. Leicester blev mestre og vi blev toer med 10 points op til dem.

Mine forventninger inden sæsonstart var nogenlunde dette:
- Premier League: Top 3
- Champions League: 1/8 dels
- FA CUP: Semifinale
- Capital One Cup: Ingen forventninger

Dermed blev mine pre-season forventninger opfyldt, men det samme kan man ikke sige om mine løbende forventninger til sæsonen....

I løbet af sæsonen revurderede jeg mine forventninger, da der dannede sig et tydeligt billede af, at det ville være en forholdsvis billig titel i år. Dermed satte jeg baren lidt højere:
- Premier League: Mestre
- Champions League: Uændret
- FA Cup: Finale/sejr
- Capital One Cup: Ingen forventninger

Vi blev ikke mestre, selvom vi lå nummer 1 efter nytår. Dertil kom 2. pladsen i sidste spillerunde, da Tottenham mistede pusten efter deres kamp mod Chelsea. Det er bare ikke godt nok. Fucking Leicester vandt med et midterforsvar bestående af WES MORGAN og ROBERTH HUTH. Det er kraftedme skidt! Så er det muligt de havde marginalerne med sig, men vi har i den grad manglet skarphed, vindermentalitet og rygrad i flere kampe! Vi smed det billigste mesterskab siden Blackburn vandt det på jorden. Det falder tilbage på Wenger og Co. som jeg kommer ind på senere. Hvad angår Champions League, så forventede jeg ikke, at vi ville slå Barca ud, så det er der ikke så meget at sige til. FA Cuppen blev også hurtigt sat til salg, hvor vi af en eller anden grund ikke kunne besejre mægtige Watford på HJEMMEBANE. Vejen til finalen var mere eller mindre gratis og markant lettere end de to forgående sæsoner. Det var bare ikke godt nok. Der må det forventes at nå finalen som minimum. Capital One Cuppen har jeg ingen kommentarer til. Vi slog Tottenham, hvilket var det vigtigste haha. Samlet vurdering = skidt sæson.

Vurdering af vores resultater
- Jeg synes sæsonen har været meget svingende, selvom vi startede ganske godt ud. Udover kampen mod United, hvor vi baskede dem 3-0 efter 19 minutter, så var der ikke så mange rigtig gode kampe fra vores side af. Vi har dog fået tilkæmpet os flere gode resultater i gruppespillet, selvom vi havde ryggen mod muren. Det betyder bare ikke så meget, når vi i alt for få kampe var oppe og ringe. Generelt var der flere dårlige resultater end der var gode. Det er slet ikke godt nok for en klub som Arsenal. Vi har smidt alt for mange point på jorden fordi holdet manglede motivation, koncentration og nosser.
Sæsonens bedste kamp: Arsenal 3 - 0 Manchester United
Sæsonens dårligste kamp: Southampton 4 - 0 Arsenal

Vurdering af de enkelte spillere
- Den overståede sæson minder mig mest om, hvor gode enkelte af vores spillere var i mange kampe, hvorimod flere spillere skuffede. Özil var vores klart bedste spiller. Ingen nåede hans niveau, desværre, men ellers gjorde Cech, Kos, Monreal og Santi det godt, uden at være verdensklasse (Özil niveau). Sanchez havde jeg håbet mere fra, da vi i den grad kunne have brugt hans evner fra debutsæsonen, men det blev det aldrig til. Han nåede aldrig det niveau, hvilket selvfølgelig er lidt skuffende, men han var langt fra vores dårligste spiller. Vores britiske kerne var til gengæld en skandale i mit hoved. Tror antallet af gode kampe fra deres side kan tælles på én hånd. En mand som Walcott havde jeg forventet meget mere af, når han nu havde startet sæsonen ganske fint, men af en eller anden grund ikke gad at spille mere.
Sæsonens bedste spiller: Mesut Özil
Sæsonens dårligste spiller: Theo Walcott

Vurdering af truppen
- Vi har jo en ganske fin trup. Der er plads til forbedringer, hvilket købet af Xhaka (og muligvis Rodriguez) indikerer. Godt spottet af Wenger. Arteta og Rosicky er definitivt væk, hvorimod Flamini stadig er et spørgsmålstegn. Gibbs kan muligvis være på vej væk, hvilket personligt ikke gør mig det store. Rodriguez kan kun være bedre end ham.
Sæsonen viste, at vi var tynde oppe i angrebet, da Welbeck og Ox var skadet i store dele af sæsonen. Midtbanen var ligeledes meget tynd, da Santi og Coq blev langtidsskadet. Det blev en dyr omgang, som Wenger har spottet. Forsvaret er som udgangspunkt godt, men Mertesacker skal gro nogle nosser og Gabriel skal lære sproget hurtigere og koncentrere sig mere. De to har kostet en del, selvom Kos ikke helt har nået sit topniveau.

Vurdering af Arsene Wenger
- Gode gamle Wenger... Har ønsket ham væk i et par sæsoner nu og denne er ingen undtagelse. Jeg synes han begik mange af de samme fejl som han tidligere har gjort. Han har været alt for naiv ift. mange kampe, men også transfermarkedet. Hvis den rette træner var ledig på markedet ville jeg håbe han gik af. Det sker 100% ikke uanset hvad, men tvivler på vi vinder ligaen igen eller ChL med ham ved roret, desværre.

Vurdering af transfervinduerne
- Transfervinduet startede rigtig godt ud, da vi hentede en verdensklassekeeper i Cech. Et rigtig godt indkøb, som også havde en mere end godkendt sæson i klubben. Enkelte svipsere trækker ikke så meget ned ift. mængden af point han har reddet i løbet af sæsonen.
Problemet ved Wenger og Co. var, at der ikke blev hentet andre. Vi alle var godt klar over, at vi var tynde i angrebet og på den defensive midtbane. Hvad sker der? Ingen bliver hentet ind. Det er simpelthen ikke godt nok. Der manglede en klasseangriber og backup til Coq. Det trækker gevaldigt ned!
Heldigvis blev Elneny hentet i vinters som har gjort et fint indhop i klubben. Han mangler lidt muskler, men har spillet bedre end alle reserverne til DM og CM.

Vurdering af perspektiverne for den kommende sæson
- Den kommende sæson bliver rigtig hård med Mourinho, Conte og Guardiolas indtog i hhv. United, Chelsea og City. Dertil bliver Tottenham, West Ham og Liverpool kun bedre. Derfor SKAL der ske drastiske ændringer, hvilket jeg også regner med. Rodriguez må meget gerne hurtigt blive hentet ind, så vi kan gå videre til en topangriber, HW og en midterforsvarer. Især angriberen bliver vigtig, for uden denne, vinder vi ikke ligaen og det er et faktum.
Image

User avatar
Alansmith
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5196
Joined: 15. May. 2010 10:08

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Alansmith » 1. Jun. 2016 6:34

Glimrende evaluering, Blastino.

Du har nok ret i, at Arsene Wenger (eller Laissez-faire Wenger, som jeg ynder at kalde ham) ikke stopper nu. Jeg tror heller ikke, at vi vinder PL med ham ved roret, men vi kan dog gå efter at sætte de bedst mulige rammer op for det. Derfor skal vi - som du peger på - gøre nogle mærkbare ændringer i truppen. Vi skal have forstærkninger til truppen, og Xhaka er en start.

Lad os se, om vi kan undgå betegnelsen Arsenal Greyhoundday FC, som jeg har set poppe op flere steder.

(Er eksamen overstået?)
Klik for at tjekke ventetiden: Farvel Arsene Wenger

User avatar
Blastino
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5563
Joined: 9. Oct. 2012 18:53
Location: Storkøbenhavn
Contact:

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Blastino » 1. Jun. 2016 8:56

Alansmith wrote:Glimrende evaluering, Blastino.

Du har nok ret i, at Arsene Wenger (eller Laissez-faire Wenger, som jeg ynder at kalde ham) ikke stopper nu. Jeg tror heller ikke, at vi vinder PL med ham ved roret, men vi kan dog gå efter at sætte de bedst mulige rammer op for det. Derfor skal vi - som du peger på - gøre nogle mærkbare ændringer i truppen. Vi skal have forstærkninger til truppen, og Xhaka er en start.

Lad os se, om vi kan undgå betegnelsen Arsenal Greyhoundday FC, som jeg har set poppe op flere steder.

(Er eksamen overstået?)
Præcis. Jeg er dog positivt overrasket over, at han bruger ca. 25m+5m pund på Xhaka. Tidligere havde han fundet et billigere alternativ. Hans "nærighed" er forsvundet lidt de sidste par sæsoner, hvilket er meget betryggende, når man ved City, Chelsea, United og andre udlandske klubber nok skal spendere en del penge.

EDIT: Jeg er generelt meget skeptisk overfor den britiske kerne. Ramsey gider nærmest ikke at gøre hans job. Ox er konstant skadet og når han endelig er klar, så er det nærmest som at spille med et rødt kort. Wilshere er hele tiden skadet, men det mest positive bekendtskab af de gutter. Gibbs er bare ikke god nok og må betegnes som et evighedstalent. Welbeck er jeg dog glad for. Han har hjertet på det rette sted, og VED der skal kæmpes i alle 90 minutter. At han så ikke altid lige har midlerne er en anden side af sagen.

Helt enig. Det ville være godt, hvis den betegnelse forsvandt!

Nej ikke endnu, har lige en reeksamen på fredag og så bachelorforsvar d. 24 :P
Image

User avatar
Alansmith
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5196
Joined: 15. May. 2010 10:08

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Alansmith » 15. Jun. 2016 22:54

Som bekendt tog vi i den forgangne sæson et pointmæssigt dyk. Spørgsmålet er, om den faldende pointhøst kan forklares med de manglende forstærkninger i transfervinduerne? En indikator herfor er fordelingen af spilletid på spillere med hhv. bund-, mellem- og toppræstationer, jf. figuren nedenfor.

Spillere med præstationer på lavt niveau er opgjort ud fra rating 6,0-6,74 hos Whoscored
Spillere med præstationer på mellem niveau er opgjort ud fra rating 6,75-7,24 hos Whoscored
Spillere med præstationer på højt niveau er opgjort ud fra rating 7,25-8,0 hos Whoscored

Image

Fra 2013/14 til 2014/15 sker der en betydelig ændring af fordelingen af spilletid. Det kommer til udtryk ved, at spilletiden for spillere med bundpræstationer falder fra ca. 16 pct. til ca. 12 pct. Samtidig stiger spilletiden for spillere med toppræstationer fra ca. 33 pct. til knap 41 pct. Det er udtryk for, at Sanchez, Özil, Cazorla, Coquelin, Koscielny, debuchy, Paulista og Monreal leverer på højt niveau og får mere spilletid, og at især Rosicky og Campbell leverer på lavt niveau og får mindre spilletid.

Forskydningen i spilletid får imidlertid et tilbagefald i 2015/16. Spilletiden for spillere med bundpræstationer stiger fra ca. 12 pct. til ca. 14 pct., mens spilletiden for spillere med toppræstationer falder fra ca. 41 pct. til godt 34 pct. Det er udtryk for, at spillere som Flamini, Walcott, Campbell og Ox leverer på lavt niveau og får mere spilletid, mens Coquelin, Debuchy og Paulista falder i niveau og får samme spilletid. Hertil kommer, at Koscielny, Monreal, Cazorla, Özil og Sanchez, som leverer på højt niveau, samlet får mindre spilletid. De nye spillere i truppen - Cech, Elneny og Iwobi - leverer på mellemniveau og får (selvsagt) mere spilletid.
Klik for at tjekke ventetiden: Farvel Arsene Wenger

User avatar
Alansmith
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5196
Joined: 15. May. 2010 10:08

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Alansmith » 2. Jul. 2016 12:32

Lidt opstemmende guf i et kedeligt transfervindue - alle vores mål i 2015-16:

http://www.justarsenal.com/extra-every- ... ideo/51808

Hvilket var bedst?
Klik for at tjekke ventetiden: Farvel Arsene Wenger

User avatar
Olitast
Site Moderator Arsenal_Danmark_medlem
Posts: 2961
Joined: 19. Feb. 2013 23:04
Location: Amager

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Olitast » 2. Jul. 2016 16:05

Alansmith wrote:Lidt opstemmende guf i et kedeligt transfervindue - alle vores mål i 2015-16:

http://www.justarsenal.com/extra-every- ... ideo/51808

Hvilket var bedst?
Ramsey imod Tottenham, Giroud imod Bayern og Alexis' 2 imod Manchester United er nok mine favoritter.

User avatar
Alansmith
Arsenal Danmark medlem
Posts: 5196
Joined: 15. May. 2010 10:08

Re: Sæsonevaluering 2015-16

Post by Alansmith » 2. Jul. 2016 19:49

Olitast wrote:
Alansmith wrote:Lidt opstemmende guf i et kedeligt transfervindue - alle vores mål i 2015-16:

http://www.justarsenal.com/extra-every- ... ideo/51808

Hvilket var bedst?
Ramsey imod Tottenham, Giroud imod Bayern og Alexis' 2 imod Manchester United er nok mine favoritter.
Du ramte to af mine favoritter - Ramsey mod Tottenham og Giroud mod Bayern. Derudover har jeg Walcotts mål mod Manchester og et Giroud-mål mere, som jeg ikke husker specifikt lige nu. Egentlig synes jeg, at vi havde en række flottere mål forrige sæson.
Klik for at tjekke ventetiden: Farvel Arsene Wenger

Post Reply