Transfervinduet sommer 19: Ratings

Debat om transferrygter til og fra Arsenal, samt jeres evt. egne transfer forslag.

Transfers andre klubber i mellem henvises til Generelt om fodbold

Moderator: admin

Cliffen
Arsenal Danmark medlem
Posts: 2620
Joined: 27. Feb. 2009 11:03

Re: Transfervinduet sommer 19: Ratings

Post by Cliffen » 14. Aug. 2019 17:09

Et interessant og faktisk lærerigt indlæg i transfer-debatten:
https://twitter.com/SwissRamble/status/ ... evel-up%2F

Hvad angår selve transfervinduet vil jeg erklære mig tilfreds. 10 ud af 10 synes jeg er i overkanten, men et flot 8-tal, vil jeg mene er på sin plads.

Købet af Pepe overgik klart mine forventninger, og fik min optimisme for sæsonen til at stige gevaldigt.
I starten af vinduet kredsede rygterne om Ryan Fraser og lidt om Zaha, som virkede til at være helt uden for rækkevidde.

Ceballos på en 1-årig låneaftale tror jeg er en god løsning, når man skal prioritere midlerne, man har til rådighed. Havde vi haft et større budget, ville jeg have foretrukket en mere langsigtet løsning. Det kan Ceballos dog også vise sig at være.

David Luiz til 8 millioner pund virker i dette marked til at være rigtig godt købt. Det virker igen som en lidt kortsigtet løsning, men på den anden side handler klubben med fremtiden for øje med Saliba.

Tierney tror jeg også vi bliver glade for at have i klubben. Ærgerligt at han starter med at være skadet, men i det lange løb, er det ikke så vigtigt.
Hvis han er på niveau med Liverpools Robertson ser det i hvert fald lovende ud på backerne.

På afgangssiden ser det også godt ud.
Det var ærgerligt at miste både Welbeck og Ramsey på en fri, men det har vi trods alt vidst længe ville ske, og vi kan i hvert fald ikke klandre Edu for det. Hvor meget Raul S. har haft med det at gøre ved jeg ikke.
Udover er det nogle ret gode salg vi har lavet, som Arseblog gennemgår i dagens blog.
Der er stadig tid til flere salg, så lad os håbe på det.

For at det skulle blive til 10 ud af 10, ville det kræve salg af nogle af de mest uønskede spillere som Mustafi og Mkhitaryan samt, at vi havde løst CB-problemet lidt mere langsigtet.
Jeg er godt klar over, at Mustafi og Mkhitaryan ikke er nemme at sælge, og at pengene var små, men jeg er stadig ret nervøs ved vores forsvar.

Post Reply